Trylleri som underholdning til privat fest/familiefest

Hvad med at overraske dine gæster - eller festens midtpunkt - med et anderledes indslag under festen: en tryllekunstner!

Trylleshow - magisk indslag for hele selskabet

Løft stemningen med et trylleshow for alle gæster på én gang. Jeg tryller med helt almindelige ting og med helt ualmindelige ting! Trylleløjerne er både morsomme, mystiske og magiske. Flere gæster får lov til at hjælpe undervejs, og ser magien opstå, helt tæt på.

Trylleshowet er et familieshow i den forstand at underholdningen er henvendt til de voksne/unge - men børn bliver også godt underholdt og kan også deltage som medhjælpere.

Trylleri ved bordene

Jeg kan også gå rundt fra bord til bord og underholde. På den måde bliver trylleriet et gennemgående indslag, hvor alle får en mere personlig magisk oplevelse.

Trylleriet foregår lige for snuden af tilskuerne og endda nogle gange i hænderne på dem! Spillekort, mønter og helt almindelige elastikker opfører sig helt uforklarligt. Det er fingerfærdighed på højt plan - men for pokker, hvor det ligner magi!

Få et uforpligtende tilbud!