Tryllekunst er underholdning for alle

Trylleri er enestående underholdning, fordi det appellerer til noget dybt i os alle: glæden over overraskelsen.

Når der sker noget uventet, vækkes der hos alle mennesker - selv hos babyer - en medfødt nysgerrighed, der får os til at stoppe op og blive ekstra opmærksom på situationen. Hvis der ydermere sker det, at hjernen ikke kan forklare hvad der skete, opleves en helt unik følelse, hvor sanserne og tankerne bliver helt forvirrede. Hjernen kommer på glatis!

Dette er følelsen af magi. Et mystisk sus, som er svært at forklare, men som de fleste har oplevet. Mange har oplevet det som børn. Nogle af os blev så fanget af suset, at vi ville give glæden videre - vi blev tryllekunstnere...

Få et uforpligtende tilbud!